Vi er en flok af friske juniorspejdere (4.-5. klasse) som mødes hver tirsdag fra kl. 18.30 til 20:00 ved vores spejderhytte på Grønningen.
Fælles for os alle sammen er, at vi er glade for naturen, udeliv og gode oplevelser sammen.
Vi arbejder meget med de basale spejderfærdigheder, og det bringer os igennem en masse sjove ting. Vi lærer også om hvordan man samarbejder med andre, og planlægger og styre aktiviteter og grupper - helst ude i naturen. Gennem arbejdet knyttes mange gode kammeratskaber.
Vi hjælper hinanden, sådan at alle får færdigheder inden for økse, kniv, sav, knob, bål, orientering, telt og besnøringer. Vi tager en del mærker både kortere forløb og nogle af dem der kræver lidt mere udholdenhed.
Vi er glade for at lege og opleve. Det betyder, at vi ofte laver lidt anderledes og sjove ting og vigtigst af alt, så er vi tit ude på ture og lejre.
Ud over de ugentlige møder skal vi i dette spejderår være med til:
- Vintertur (Weekend)
- Tænkedag (aften) 22. februar
- Gå dag og affaldsindsamling (dag)
- Gruppelejr (weekend)
- Oprykningslejr
- Sct. georgsdag
- Søndage på Grønningen
Hvis du vil være med, så skriv til juniorleder@karlafriise.dk