På denne side kan du læse om hvordan du melder dig eller dit barn ind hos Karl af Riise
Inden du melder dig ind?
Før du melder dig ind, så skal du finde ud af hvilken afdeling du passer ind.
Vores afdelinger er inddelt efter klassetrin, således at vi kan tilpasse aktiviteter og ture så de passer dig bedst. Herunder kan du se vores fordeling. Hvis du klikker på afdelingsnavnet, kan du læse mere om den enkelte afdeling, deres aktiviteter og finde kontaktoplysninger på afdelingslederne.
Mikrober, er for børnehavebørn(3-6 år) og deres forældre.
Mikroer, er for 0. til 1. klasse. (Der er i øjeblikket venteliste til mikrogrenen. Tilmeld dig og du hører fra os, når der er ledig plads.)
Minier, er for 2. til 3. klasse.
Juniorer, er for 4. til 5. klasse.
Troppen, er for 6. til 9. klasse.
Klanen, er for 16 år +
Er du I tvivl om hvor du passer ind, så sidder vores gruppeledere klar til at hjælpe dig på: gruppeleder@karlafriise.dk
Når du har fundet din afdeling, så er du klar til at komme på besøg. Du kan helt frit komme på besøg 2-3 gange før du skal melde dig ind. Inden du tager på besøg, så kontakt afdelingslederen og få lidt mere information omkring mødested, mødetid osv.
Herefter er du klar til at blive meldt ind. Det gør du ved at udfylde den formular: Indmeldelse
Når du er blevet meldt ind
Når du har sendt din indmeldelse, vil du høre fra os i løbet af nogle dage. Herefter skal du betale kontingent. På dit første spejdermøde efter din indmeldelse, vil du få udleveret tørklæde, lommebog og mærker til uniformen.
Uniform og andet grej kan købes i Spejder Sport. Husk at melde dig ind i kundeklubben, for så får du 10% i rabat. Man kan dog også købe det hele brugt, kig på DBA og diverse facebook grupper.