Føniks Lejr er en lejr for alle seje minispejdere i Antvorskov Division. Her skal vi rigtig ud og være spejdere med liv og sjæl. Vi skal ud og møde nye spejdervenner og få en masse sjove oplevelser.
Der arbejdes mest i egne patruljer, og der vil bl.a. blive konkurreret i følgende discipliner:
· Lejrsport: Hvem er bedst til telt-orden, lejr-orden og til at bygge et bestemt lejrarbejde?
· Hygiejne: Er det jeres patrulje der har de reneste hænder og flotteste tænder?
· Lejrbålsunderholdning: Underholdning? Det laver vi da selv!
· Tovtrækning: Hvem trækker bedst de andre over stregen?
· Opgaveløb: Mange spændende opgaver – noget for ALLE
HVER SPEJDER MEDBRINGER:
- Se pakkeliste https://www.karlafriise.dk/pakkeliste-til-spejderlejr
- Husk en stor madpakke til frokost lørdag, da man bliver sulten når man er ude hele dagen.
- Det er en god ide med lidt ekstra skiftetøj. Der er udendørsovernatning i telte.
HUSK: Du skal selv kunne bære din oppakning, da der er et stykke fra parkeringspladsen til lejrpladsen. ALT skal mærkes med navn og INGEN mobiltelefoner ELLER elektronisk udstyr.
Vi skal være ved Gørlev spejdernes hytte, men vi mødes på vores egen p-plads på Fægangen i Sorø d. 10. juni, kl. 8.20
Der holdes præmieoverrækkelse & afslutning i Gørlev søndag d. 18. maj kl. 11.30, hvorefter I kan hente jeres glade barn i Gørlev.
Gørlev spejdernes hytte adresse er Vandværksvej 12 4281 Gørlev.